Hvad er TV-bordet?
TV-bordet er et bord med Løgn, som bliver vist på Twitch og YouTube. Der er seks stole. Er der ikke spillere nok, sætter stamgæsterne sig på de tomme pladser, så spillet altid kan gå i gang. Kommer der flere, rejser de sig og giver pladsen videre.
Løgn er sjovest, når man er mange. TV-bordet er vores måde at samle folk på samme tid: faste aftener, ét bord, og alle kan se med.
Sådan kommer du med
- Tryk på "Spil med"
Spillet åbner ved TV-bordet. Første gang siger du ja til at komme på TV. Kun dit navn og din titel kommer på skærmen.
- Stil dig i køen
Er der en ledig plads, sætter du dig med det samme. Ellers står du i kø og kan se, hvornår det er din tur.
- Stamgæsterne rejser sig
Stamgæsterne sidder kun på de tomme pladser. Når runden er slut, rejser en af dem sig, og du overtager pladsen og terningerne.
- Taber du helt, giver du pladsen videre
Taber du igen, mens du sidder i Viborg, rejser du dig, når spillet slutter. Den første i køen får pladsen. Står der ingen i kø, bliver du siddende.
Godt at vide
Sådan ser du med
Gå ind på twitch.tv/rafle_dk (åbner i et nyt vindue) eller youtube.com/@Raflebodegaen (åbner i et nyt vindue) fredag eller lørdag mellem kl. 20 og 23. Du kan se med uden at logge ind. Vil du skrive i chatten, skal du have en konto på Twitch eller YouTube.

Billedet er tre minutter bagud. Så kan ingen ved bordet snyde ved at kigge med. I chatten kan du gætte med, når en spiller har tur: Skriv !løft, hvis du tror, spilleren lyver, eller !byd, hvis du tror, buddet holder.
Det er en prøve
De første aftener er en prøve. Måske driller noget, og måske flytter vi tiderne, når vi ser, hvornår I helst vil spille. Skriv til os, hvis noget går galt, eller hvis du har en idé. Vi læser det hele.
Senere vil vi gerne sende vores egen turnering fra TV-bordet. Det fortæller vi om her, når den er klar.
Vi ses ved TV-bordet
Fredag og lørdag kl. 20–23. Gratis, kun for sjov og kun for voksne (18+).


